Kendskab til typerne og måderne til god og sikker sårbehandling

Indholdsfortegnelse:

Kendskab til typerne og måderne til god og sikker sårbehandling
Kendskab til typerne og måderne til god og sikker sårbehandling
Anonim

Alle skal have oplevet skader, uanset om det er små sår eller store sår, såsom operationsar. God og sikker sårpleje skal udføres for ikke at forårsage infektion

Sår vil helt sikkert forårsage smerte, men sværhedsgraden varierer afhængigt af sårets placering, type og sværhedsgrad. Dybe eller omfattende sår kræver sårpleje på et hospital eller en klinik. I mellemtiden kan mindre skader behandles gennem egenpleje i hjemmet.

At kende typerne og måderne til god og sikker sårbehandling - Alodokter
At kende typerne og måderne til god og sikker sårbehandling - Alodokter

Sårtyper

Selv om de grundlæggende principper er de samme, kan sårplejetrinene variere afhængigt af sårtypen. Følgende er de typer sår, der ofte opstår:

1. Revet eller sønderrivende

Avulsion er rivning af en del af eller hele huden og det underliggende væv. Disse flænger kan opstå på grund af skud, eksplosioner, alvorlige ulykker eller slagsmål. Blod, der kommer ud på grund af denne type sår, er norm alt hurtigt og rigeligt, så det kræver øjeblikkelig lægehjælp.

2. stiksår

Stiksår er forårsaget af skarpe, lange genstande, såsom knive, nåle eller søm. Selvom den generelt ikke får en masse blod til at komme ud, kan denne type sår trænge ind i huden og skade indre organer.

Derudover kan stiksår også forårsage stivkrampe. Hvis du bliver gennemboret af en snavset genstand, såsom et rustent søm, er det tilrådeligt at kontakte en læge med det samme. Lægen vil behandle såret for at forhindre infektion og give en stivkrampevaccination, hvis det er nødvendigt.

3. Revet eller flænge

Rivesår kan være i form af mindre ridser, de kan også være dybe sår med uregelmæssige former. Disse skader opstår ofte i ulykker under kørsel eller arbejde, f.eks. på grund af maskiner.

Nødbehandling af dette sår afhænger af blødningens sværhedsgrad og den berørte del af kroppen. Hvis såret er dybt, kan blødningen være svær at stoppe.

4. Nedskæringer eller snit

Nedskæringer kan være forårsaget af flade og skarpe genstande, såsom barbermaskiner, knust glas, knive eller endda papir. Derudover kan nedskæringer også være forårsaget af kirurgiske indgreb. Ligesom med flænger afhænger det hastende med at behandle dette sår af blødningstilstanden og sårets placering.

5. Ridser eller skrammer

Abrasion opstår, når huden gnider mod eller gnider mod en ru eller hård overflade, såsom asf alt- eller cementveje. Selvom det ikke forårsager meget blødning, skal denne type sår renses ordentligt for at undgå infektion.

Sådan behandles sår korrekt

Mindre sår og afskrabninger kræver norm alt ikke lægehjælp. huden vil hele som norm alt med følgende sårplejetrin:

1. Vask hænder

Før du udfører sårpleje, skal du først vaske dine hænder med rindende vand og sæbe for at undgå infektion.

2. Presser såret

Blødning fra ridser og mindre snit vil norm alt stoppe af sig selv. Hvis ikke, tryk forsigtigt på såret med en ren klud. Placer den skadede kropsdel højere.

3. Rengøring af såret

Skyl såret med rent rindende vand. Rundt om såret kan renses med sæbe, men ikke på såret, for at undgå irritation.

Hvis der sidder snavs eller genstande fast i såret efter rengøring, skal du bruge en steril pincet (der er blevet renset med alkohol) til at fjerne det.

Hvis der stadig sidder en genstand fast i den, så gå til lægen, så såret kan renses grundigt for at mindske risikoen for infektion og stivkrampe.

Der er ingen grund til at bruge hydrogenperoxid, rød medicin eller antiseptiske opløsninger, der indeholder jod, fordi de kan irritere såret.

4. Påføring af en antibiotisk creme eller salve

Anvend en antibiotisk creme eller salve for at holde hudens overflade fugtet. Denne medicin får ikke såret til at hele hurtigt, men det kan forhindre infektion, så sårhelingsprocessen kan forløbe godt. Men hvis der kommer udslæt på huden, skal du straks stoppe med at bruge salven.

5. Lukker såret

Sårbandage tjener til at holde såret rent og fri for bakterier. Men hvis såret eller ridsen er relativt lille, er der ingen grund til at bandagere det. Glem ikke at skifte bandagen mindst én gang om dagen, eller når den bliver våd eller snavset.

Hvis såret er dybt, gabende og synligt fedt eller muskler, skal du straks gå til hospitalet eller klinikken for at få sting. I dybe eller snavsede sår kan et stivkrampesprøjte være nødvendigt i sårplejen. Ligeledes hvis du ikke har fået en stivkrampesprøjte i de sidste fem år.

Du bør søge læge, hvis såret ikke heler, bliver rødt, hævet, føles mere smertefuldt, eller der kommer pus ud.

Anbefalede: